www.dendrologi.dk Martin Reimers Sj�ldne tr�er, buske og bambus


Forside: Skov på Færøerne

Skoven på Kalsoy                Seværdighed Seværdighed

Kalsoy, Mikladalur

Viðarlundin í Mikladali

Skoven ligger på den nordlige halvdel af øen Kalsoy ret højt mellem 110 og 130 meter over havet som præger trævæksten i skoven. Trægrænsen ligger ca. 200 meter over havet på Færøerne.
Skoven er på ca. 1,5 hektar og ejes af Mikladal kommune.
De ældste dele af skoven i den nedre del mod øst er plantet i 1953.


Skov på Færøerne Kalsoy Mikladalur Mikladali Vidarlundin www.dendrologi.dk Martin Reimers
Skoven ligger i en cirkusdal vendt mod øst ovenfor bygden Mikladalur ved havet.
12.07.2014.


Den største seværdighed i skoven er "Troldeskoven" i den østlige del. I en bevoksning af japansk lærk (Japanslerkur - Larix kaempferi) snor stammerne sig. Sidegrenene er for neden savet af træerne så deres krøllede form ses tydeligt.


Skoven på Kalsoy Færøerne Mikladalur Mikladali Troldetræer Lærk Vidarlundin www.dendrologi.dk Martin Reimers Seværdighed
Troldeskoven af japansk lærk (Japanslerkur - Larix kaempferi).
12.07.2014.

I skoven er der desuden flere ruiner af mindre bygninger. En af dem er indrettet til en dejlig vindbeskyttet siddeplads med træbænk og bord af stenblokke.


Skoven på Kalsoy Færøerne Vidarlundin Mikladalur Mikladali Ruin Bænke www.dendrologi.dk Martin ReimersBygningsruin med bord og bænk.
12.07.2014.


Det er let at komme rundt i skoven ad de pænt anlagt flisstier med broer over flere små bække.


Skoven på Kalsoy Færøerne Vidarlundin Mikladalur Mikladali www.dendrologi.dk Martin Reimers
Stor frytle (Stórryski - Luzula sylvatica) der vokser som frodigt stedsegrønt bunddække i en række færøske skove.
12.07.2014.


I den vestlige og lave ende af skoven er der i en lysning gravet et vandhul uden ret meget vand i med en lille ø i midten.


Skov på Færøerne Kalsoy Mikladalur Mikladali Vidarlundin Stor frytle Stórryski Luzula sylvatica www.dendrologi.dk Martin Reimers
Vandhullet med en ø i midten.
12.07.2014.

Skoven er præget af klitfyr (Kontortafura - Pinus contorta), japansk lærk (Japanslerkur - Larix kaempferi) og sitkagran (Sitkagrann - Picea sitchensis) samt noget almindelig bjergfyr (Dvørgfura - Pinus mugo).


Skoven på Kalsoy Færøerne Vidarlundin Mikladalur Mikladali Parkeringsplads Adgang www.dendrologi.dk Martin Reimers
Parkeringspladsen på nordsiden af skoven. I baggrunden ses bjerget Gásafjall på 606 meter.
12.07.2014.


Skoven ligger ca. 600 meter fra bygden Mikladalur. Man finder frem til skoven fra bygden eller fra vejen ned til bygden, ved at følge vejen Deildarvegur forbi sportspladsen ind til skoven.

Der går bus til Mikladalur fra færgelejet i sydenden af øen hvor færgen fra Klaksvik lægger til. Bussen kører ikke ret mange gange dagligt, men en spændende tur er f.eks. at tage bussen fra færgelejet til Mikladalur og gå tilbage. Gåturen er på 13 km ad landevejen langs havet hvor der kun kører få biler og hvor man kommer igennem hele tre længere tunneler. En meget smuk og speciel tur. Det er ikke uden grund at den lange og smalle ø Kalsoy med fire længere tunneler kaldes for blokfløjten.





Forside: Skov på Færøerne

 

Forside: Dendrologi.dk

www.dendrologi.dk       -   Sjældne træer, buske og bambus i Danmark samt skov på Færøerne
Martin Reimers
©2018   -   Tlf.: 53 80 19 58   -   E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk