|
Indledning
Lavlandet på Færøerne har et ekstremt tempereret kystklima med efter danske forhold milde vintre, kølige
somre, høj nedbør samt meget vind og stærke storme med salt
i luften.
Det giver nogle særlige udfordringer i forbindelse med
dyrkning af skov men også nogle helt specielle muligheder
for at dyrke usædvanlige og frostfølsomme arter, blandt
andet fra jordens sydlige
halvkugle. Faktisk minder Færøernes klima om klimaet i de
vintermilde og nedbørsrige egne der strækker sig i et bånd
langs Europas Atlanterhavskyst fra Madeira i syd over det vestlige Irland
til Shetlandsøerne nord for Skotland.
Færøerne dækker to klimazoner. Ca. 80% af landet ligger i
arktisk klimazone der ligger højere end ca. 200 meter over
havet. De resterende 20% har temperet klima.
Trægrænsen på Færøerne ligger ved samme højdegrænse og kun
under de 200 m er det relevant at dyrke skov og
frostfølsomme træer og buske.
Nedenstående
oplysninger gælder kun den tempererede klimazone på
Færøerne.
Temperatur
Helt afgørende for hvilke arter der kan dyrkes er
naturligvis temperaturen og især vintertemperaturen.
Gennemsnit for den koldeste vintermåned i Tórshavn, som er
januar, når ikke længere ned end +3°C. (I Akraberg på
sydspidsen af Suðuroy er den tilsvarende temperatur helt
oppe på +4°C) Det er efter nordiske forhold ekstremt mildt.
Danmark har f.eks. +0°C og Paris i Frankrig samme temperatur
som Tórshavn, nemlig +3°C. Om vinteren er der sne og
frostgrader nu og da på Færøerne, men frosten varer sjældent
længe og når ikke ret langt ned i jorden.
Den absolutte kulderekord på Færøerne siden 1961 er på
-12°C. Til sammenligning ligger den danske rekord på -31°C.
Det milde vintervejr betyder således at en række
frostfølsomme arter kan dyrkes på Færøerne som f.eks. ikke
kan dyrkes i Danmark.
Golfstrømmen luner Færøernes klima om vinteren men køler det
til gengæld om sommeren. Varmeste måned i Tórshavn er august
hvor gennemsnitstemperaturen ligger helt nede på knap +11°C,
hvilket er en smule koldere end i Kangerlussuaq i Grønland.
Meget firkantet kan man i forhold til temperaturen sige at
alle planter overlever men mange vokser ikke.
Da årstiderne temperaturmæssigt minder meget om hinanden når
en del kontinentale træ- og buskarter ikke at modne om
efteråret, derfor er det ganske normalt at se vinterskader i
form af døde skudspidser. Til gengæld klarer en række arter
sig ganske udmærket som kommer fra det sydlige Sydamerika med
stort set identiske temperaturer. Det gælder for eksempel
flere arter sydbøg (Eldlandsbók
- Notfagus sp.) og hækfuchsia
(Blóðroparunnur - Fuchsia
magellanica).
Nedbør
Det regner altid på Færøerne siges der. Sandt er det
naturligvis ikke men der er dog noget om snakken. Tórshavn
har 209 regndage årligt mod Danmarks 121. Det er ikke så
mærkeligt da Tórshavns årlige nedbør ligger på 1,3 meter mod
Danmarks 0,7 meter årligt. Faktisk svinger nedbøren meget på
Færøerne. I Akraberg regner og sner det 0,9 m om året mod
hele 3,3 m i Hvalvik som kun ligger 25 km nordvest for
Tórshavn.
Nedbøren fordeler sig anderledes i Tórshavn end i Danmark
med relativt mindre regn i sommermånederne. Således regner
det både i Tórshavn og i Danmark omkring 65-70 mm i juli
måned.
Generelt gælder det at træer og buske på Færøerne sjældent
mangler vand. Med lave sommertemperaturer er fordampningen
også lav.
Skovbunden er mange
steder fugtig med mos og bregner. Her ses den smukke
kambregne
(Blóðkampur - Blechnum spicant)
og spaghnum
(Spaghnum sp.)
ved en lille bæk under
sydbøg
(Eldlandsbók - Nothofagus sp.)
i
Tórshavn Bypark.
24.09.2013.
Vind og storm
Med sin beliggenhed i Atlanterhavet blæser det en del på
Færøerne. Desuden er storme relativt hyppige og ofte med
vind der kan være meget stærk.
Faktisk er det svært overhovedet at dyrke skov på Færøerne
hvis ikke der er læ. I Tórshavn og andre byer giver husene
læ og særlig gode muligheder for dyrkning af træer og buske
indtil de når op over hustagene. I det åbne landskab er
der flere steder f.eks. bækslugter som giver læ nok til
at træer og buske kan trives.
Orkan oplever man hyppigere på Færøerne end i Danmark.
Således har Færøerne flere gange i nyere tid været hærget af
orkaner med en middelvind omkring 50 meter i sekundet. I
danske orkaner har middelvinden hidtil været under 40 m/s.
De stærkeste vindstød på Færøerne har ligget over 60 m/s
mens Danmarks rekord fra 2013 er på 54 m/s.
Det betyder at orkaner er en meget begrænsende faktor for
skovbrug på Færøerne. I skovene ser man tydeligt hvordan
træer både er væltede og knækkede af de seneste storme. I
byparken i Tórshavn har flere træer simpelt hen fået blæst
toppen af.
Orkanen den 21. december 1988 ødelagde en stor del af
Færøernes største skov, Tórshavns Byskov.
Den sydlige ende af
skoven ved Gymnasiet i Tórshavn med stormskadede klitfyr
(Kontortafura - Pinus contorta).
25.09.2013.
Selv visse
pavillioner og skure bliver forankret til jorden med store
betonklodser for at
de ikke skal flytte sig i kraftige storme.
Her er et billede af en tøjret kontorbygning på planteskolen
i Tórshavn.
25.09.2013.
Forside: Skov på Færøerne
|
